ERNÆRING

Vejledning til anbefalet portionsstørrelse for morgenmadsprodukter

Published: 05/03/2026
By Nestlé Cereals
Reading time: 5 min.
Del med dine venner!
Welcome to our Recommended Cereal Portion Guidance

Hvor meget skal man hælde i skålen? Da alle morgenmadsprodukter har forskellig størrelse og facon, kan du prøve vores tips om portionsstørrelse for at finde svaret ...

DEN RETTE PORTIONSSTØRRELSE

En skålfuld af vores morgenmadsprodukter som en del af en balanceret morgenmad er en god begyndelse på dagen, men portionsstørrelsen bør afhænge af dit energibehov. Vi har fundet frem til, at en portion på 30 gram som en del af en balanceret morgenmad passer godt til det energibehov, et barn på seks-otte år har. Faktisk er det den standardreference for portionsstørrelse, vi bruger på emballagen for de fleste af vores morgenmadsprodukter. Denne referenceværdi gør det nemt at sammenligne næringsværdien for de forskellige morgenmadsprodukter.

PICK A METHOD TO GET YOUR IDEAL CEREAL PORTION
VÆLG EN METODE FOR AT FÅ DIN IDÉELLE MORGENMADSPORTION

1. VEJ

Selvfølgelig er den mest nøjagtige måde at få 30 eller 45 gram morgenmadsprodukt på at veje det! Når du først har gjort det, ved du, hvordan portionen ser ud i din yndlingsmorgenmadsskål, og så får du formodentlig ikke brug for at gøre det igen. Men for at du ikke skal lede efter køkkenvægten, kan vores vejledningsskema for portionsstørrelser nederst på denne side hjælpe dig med at få et lignende resultat.

The Spoon Standard
SKESTANDARDEN

2. MÅL

En nem måde at måle din morgenmadscereal på er at tage et bestemt antal spiseskefulde. Det lyder nemt, indtil man husker, at skeer findes i forskellige størrelser! Vores spiseske måler 11,2 ml (og ikke 15 ml, som ofte bruges som mål i madlavning), for at komme så tæt som muligt på de skeer, du normalt bruger til at spise med.
Her er målene på den ske, vi brugte, så du kan beslutte, hvilken ske fra din egen skuffe du bør bruge til at måle med. Når du har fundet den rette ske, kan du kigge på din morgenmadspakke eller diagrammet nederst på denne side for at se, hvor mange skeer der udgør en portion.

THE PORTION NUMBERS
PORTIONSTALLENE

3. TÆL

Det er sjovt at tælle, og børn elsker det. Vi har fundet frem til, hvor mange stykker der skal til for at opnå den ønskede vægt i skålen. Denne metode fungerer naturligvis kun med morgenmadsprodukter, der er fremstillet af regelmæssige stykker, som alle vejer omtrent det samme. Der er måske ikke tid til at gøre det hver dag, men hvorfor ikke prøve det i weekenden?

Hvor meget mælk skal man hælde på sit morgenmadsprodukt?

En portion morgenmadsprodukt på 30 gram passer perfekt til 125 ml mælk. Hvad enten du foretrækker et traditionelt mælkeprodukt eller et laktosefrit alternativ f.eks. soja-, kokos- eller mandelmælk, skal du gå efter 125 ml for at få den perfekte morgenmad. Læs vores artikel om morgenmadsprodukter og mælk for at finde ud af, hvorfor de går så godt i spænd, og få mere at vide om de lækre, plantebaserede produkter, du kan prøve sammen med morgenmadsprodukter.

Hvorfor prøve forskellige toppings til morgenmadsprodukter?

Toppings til morgenmadsprodukter er en fantastisk måde at skabe bedre balance i din morgenmadsskål. Sigte mod at servere din morgenmadscereal sammen med mælk, frugt, en proteinkilde og et glas vand.
Toppings kan bruges til at tilføje ekstra næringsstoffer, lidt mere smag eller gøre portionen mere fyldig. Der findes mange forskellige slags toppings – fra hakkede nødder til græsk yoghurt med lavt fedtindhold og fra kanel til friske bær. Mulighederne er mange!

Servering af morgenmadsprodukter med mælkealternativer

Mange mælkealternativer har et lavere kalorieindhold end traditionel mælk. Så hvorfor ikke vove dig ud i en verden af plantebaserede drikkevarer og hælde mandel- eller kokosmælk på din morgenmad? De spændende smagsoplevelser kan måske friste dig til også at prøve dem i kaffen!

Servering af morgenmadsprodukter med frugt

Hvis du gerne vil have dækket en del af dagens indtag af frugt og grønt allerede om morgenen, kan du se de bedste frugter til morgenmaden. Lige fra citrusfrugter til mere eksotiske indslag – du kan garnere dine morgenmadsprodukter med næsten al slags frugt. Disse kombinationer er så farvestrålende og fyldt med smag, at du får lyst til at smage dem igen og igen!

Vi håber, du nyder at fylde dine skåle lige så meget som at tømme dem! Husk, at der er mange gode måder at gøre din morgenmad endnu mere lækker på. Udforsk dem alle!